Har du overvejet at få et dykkercertifikat?

Et dykkercertifikat kan åbne et hav af muligheder for dig, der har både mod og eventyrlyst til at udforske livet under havets overflade. Du kan observere det rige dyreliv, koralrev og endda svømme med hajer! Det er en helt anden verden, der åbner sig, når du dykker. Med et dykkercertifikat får du en grunduddannelse i dykning og kan efterfølgende få lov til at dykke ned til 18 meters dybde. Et certifikat kan benyttes internationalt, og du kan derfor få lov til at leje dykkerudstyr på alle dine kommende rejsedestinationer. Står det trængt med økonomien? Med nye lån 2020 kan du helt sikkert finde en løsning.

Sådan forgår det i praksis

Kurset er bygget op i tre dele:

  • Teori. De første lektioner er bygget op omkring teori, hvor du bliver introduceret til alle de vigtigste teoretiske dele i det at kunne dykke. Du skal fx lære om opstigning og nedstigning i vand, trykudligning, vejrtrækningsøvelser m.m. For at blive tryg nede i vandet er det derfor vigtigt at have styr på den grundlæggende teori.
  • Dykning i svømmehal. Når teorien er på plads, skal du ud og afprøve det i praksis. Du starter derfor med et par sessioner i en svømmehal, så du kan blive fortrolig med dit dykkerudstyr.
  • Dykning på åbent hav. De sidste sessioner foregår ude på åbent hav, hvor du for alvor kan øve dig i at dykke.

Efter kurset kan du bygge videre på din grunduddannelse, så du fremover kan dykke med tørdragt, dykke om natten eller under is.

Disse krav skal du opfylde

Der er nogle sundhedsmæssige og generelle krav, du skal opfylde, inden du får lov til at tage et dykkercertifikat:

  • Du skal være mindst 12 år gammel. Hvis du er under 15 år, er det et krav, at en af forældrene er med.
  • Du skal kunne træde vande i mindst 10 min.
  • Du skal kunne svømme 200 m. – dog ikke på tid.
  • Du skal helt overordnet have et godt fysisk helbred. Ofte vil du blive bedt om at udfylde en sundhedserklæring forud for dit dykkerkursus.

Det er aldrig for sent at lære at dykke. Du kan tage dykkercertifikat året rundt i en by tæt på dig. Priserne varierer alt efter udbyder, men generelt er det billigere at tage et dykkerkursus i udlandet end det er i Danmark. Du kan fx tage et kursus på din næste feriedestination.